Udviklingsselskabet By & Havn I/S ønsker at indgå en rammeaftale med to juridiske rådgivere i en kaskademodel vedr. juridisk rådgivning og bistand inden for retsområderne entrepriseret og udbudsret. For så vidt angår entrepriseret skal de vindende tilbudsgivere kunne bistå By & Havn inden for alle områder af entrepriseretten, herunder bl.a. rådgivning om: i) tilrettelæggelse, udførelse og aflevering af entrepriseprojekter vedr. anlæg, byggeri og renovering af bygninger og anlæg på land- og havnearealer, ii) udarbejdelse af entreprisekontrakter og rådgiverkontrakter iht. AB18, ABR18 og internationale standarder, herunder FIDIC, iii) myndighedsforhold, iv) bæredygtige og CO2-reducerende hensyn i hhv. entreprise- og rådgiverkontrakter og v) konfliktløsning, herunder syn og skøn samt sager ved Voldgiftsnævnet og domstolene. For så vidt angår udbudsret skal de vindende tilbudsgivere kunne bistå By & Havn inden for alle områder af udbudsretten, herunder bl.a. rådgivning om: i) tilrettelæggelse og udarbejdelse af udbudsstrategi, udbudsmateriale og gennemførelse af udbud, licitationer mv. underlagt de til enhver tid gældende regler i hhv. udbudsloven, tilbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet, ii) bæredygtige og CO2-reducerende hensyn i udbudsprocesser, iii) skræddersyet byggeri/lejemål og den delegerede bygherremodel, iv) blandede kontrakter som vedrører ydelser omfattet af hhv. udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet, samt
blandede kontrakter som omfatter hhv. udbudspligtige og ikke-udbudspligtige ydelser, og v) sager for Klagenævnet for Udbud og domstolene. Såvel den entrepriseretlige som den udbudsretlige rådgivning og bistand kan vedrøre alle dele af By & Havns nuværende og fremtidige aktiviteter. Ligesom denne kan vedrøre juridisk rådgivning og bistand inden for øvrige retsområder, som måtte opstå i tilknytning til den juridiske rådgivning og bistand inden for entreprise- og udbudsretten. By & Havns nuværende og fremtidige datterselskaber og associerede selskaber skal have mulighed for at trække på rammeaftalen på de samme vilkår som By & Havn i hele rammeaftalens løbetid, herunder også i optionsperioden. Rammeaftalen har en anslået værdi på DKK 25 mio. ekskl. moms og en maksimal værdi på DKK 30 mio. ekskl. moms i rammeaftalens samlede løbetid, inkl. optioner på forlængelse. By & Havn har ret til at udvide rammeaftalens økonomiske ramme med 20 %, hvis By & Havn halvvejs i rammeaftalens maksimale løbetid, inkl. udnyttelse af optioner, dvs. efter 2 år, har forbrugt mere end 60 % af den økonomiske ramme. Rammeaftalen er ikke eksklusiv. By & Havn er derfor berettiget til at indkøbe rådgivning og bistand fra andre end de vindende tilbudsgivere og dermed uden anvendelse af rammeaftalen. De vindende tilbudsgivere har i sådanne tilfælde ikke krav på kompensation af nogen art.
Ilmoitusnumero | 125334-2025 |
---|---|
Ilmoitusta kuvaavat CPV-Koodit | Oikeudelliset palvelut (79100000), Oikeudellinen neuvonta ja edustaminen (79110000), Oikeudelliset neuvontapalvelut (79111000), Oikeudellinen edustaminen (79112000), Oikeudelliset neuvonta- ja tiedotuspalvelut (79140000) |
EUVL S | 39/2025 |
Ilmoitustyyppi | Hankintailmoitus (tarjouspyyntö) |
Aluekoodi | |
Osoitetiedot |
Udviklingsselskabet By & Havn I/S København K kga@byoghavn.dk https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/125334-2025 |
Osoite, johon tarjoukset tai osallistumispyynnöt on lähetettävä | |
Liitteet | |
Lähde | TED |