Banedanmark har i dag skræddersyede applikationer, der anvendes til bl.a. at processere trafikinformations til skærme og højtalere på perroner, samt administrere jernbanedriften herunder køreplaner, sporspærringer, hastighedsnedsættelser mm. Disse applikationer har behov for løbende support og vedligehold. Derudover vil der være behov for videreudvikling på applikationerne, hvorfor formålet med kontrakten er at sikre løbende vedligehold og support på applikationerne, samt videreudvikling på applikationerne, såfremt dette skulle blive nødvendigt. Forud for disse ydelser, vil der foregå en transition, der bl.a. indebærer, at den kommende leverandør skal etablere et vedligeholdelses- og udviklingsmiljø, således leverandøren er i stand til at udføre vedligeholdelses- og udviklingsopgaver på applikationerne.
Udbuddet omfatter følgende applikationer:
ENKS-2, ENK, TIBLA, Pbase, Tetris Frontend, Tetris Backend, Togstatus, GSM-R API, Togleder, NOBI, Pico, MitTog, FOS Info Dashboard, Målstyring, Punctuality Interface, AI-prognosemodul, GIS-modul til Togstatus, Stamdata editor Logningsmodul og Overwatch.
Der vil være mulighed for at inkludere flere ydelser i kontrakten, samt fjerne applikationer fra kontrakten, i kontraktens løbetid.
Hvilke ydelser indeholder kontrakten:
a) Transition:
- Leverandøren skal etablere et vedligeholdelses- og udviklingsmiljø, således leverandøren er i stand til at udføre vedligeholdelses- og udviklingsopgaver på applikationerne fra transitionens afslutning.
- Leverandøren skal stille kvalificeret personale til rådighed under transitionen.
- Leverandøren skal installere en kopi af applikationerne i et vedligeholdelses- og udviklingsmiljø.
- Transitionen skal afsluttes senest 100 arbejdsdage, efter Banedanmark har udleveret al eksisterende dokumentation og programmel, samt tildelt leverandøren adgang til Banedanmarks netværk.
b) Vedligehold og support:
- Administration af vedligeholdelsen herunder mødedeltagelse og rapportering.
- Onboarding og oplæring af nye medarbejdere hos leverandøren. Support på applikationerne inden for normal arbejdstid. Med support forstås simple spørgsmål til applikationerne på mail eller telefon fra Banedanmark og Banedanmarks underleverandører.
- Opretholdelse af beredskab på vedligehold herunder fejlrettelser, hvor Banedanmark kan tilkalde leverandøren under hensyntagen til servicemål, såfremt der opstår driftsforstyrrelser og/eller behov for fejlretning. Arbejde afledt af sådanne tilkald honoreres med særskilt vederlag.
- Komme med anbefalinger til forebyggelse og minimering af muligheden for fejl samt forbedring af virkemåden af applikationerne.
- Opdatere dokumentation når ovenstående aktiviteter medfører behov for dette.
c) Bestillingsydelser:
- Banedanmark kan fra kontraktens underskrift bestille bestillingsydelser hos leverandøren – også kaldet for ”selvstændige opgaver”.
- Bestillingsydelserne vil primært bestå af udviklings- og videreudviklingsopgaver
af applikationerne, og der vil være mulighed for at bestille en transition ind af en ny applikation.
- Proceduren for bestillingsydelser er, at Banedanmark udfylder en bestillingsseddel, hvorefter leverandøren på baggrund af denne fremsender et løsningsforslag, inkl. et estimat på timer og økonomi for opgaven. Der er taget højde for, at bestilling af selvstændige opgaver skal kunne rummes inden for det fastlagte budget for udbuddet.
| Ilmoitusnumero |
205268-2026 |
| Ilmoitusta kuvaavat CPV-Koodit |
Tietotekniset palvelut: neuvonta, ohjelmistojen kehittäminen, Internet ja tuki (72000000), Asiakaskohtaisten ohjelmistojen kehittämispalvelut (72230000), Ohjelmistotuki (72261000), Ohjelmiston kehittämispalvelut (72262000) |
| EUVL S |
59/2026 |
| Ilmoitustyyppi |
Hankintailmoitus (tarjouspyyntö) |
| Aluekoodi |
|
| Osoitetiedot |
Banedanmark København V TMLE@BANE.dk https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/205268-2026 |
| Osoite, johon tarjoukset tai osallistumispyynnöt on lähetettävä |
|
| Liitteet |
|
| Lähde |
TED |