Udbuddet vedrører indgåelse af tre (3) selvstændige kontrakter om levering af IT-konsulentydelser til understøttelse af Ordregivers løbende drift, vedligeholdelse og videreudvikling af en bred portefølje af IT-systemer til primært administrativt brug. Systemerne understøtter centrale forretningsområder og anvendes af en stor og varieret brugergruppe på tværs af organisationen.
Ordregiver har behov for ekstern konsulentbistand med høj specialistviden inden for systemudvikling, herunder rådgivning, design, udvikling og videreudvikling af løsninger baseret på moderne teknologier og arkitekturprincipper. Ydelserne leveres i tæt samarbejde med Ordregivers egne medarbejdere og øvrige leverandører og forudsætter en helhedsorienteret tilgang, hvor sikkerhed, stabil drift og fremtidig udvikling tænkes sammen.
Som led i opgaveløsningen anvender Ordregiver primært Microsoft baserede teknologier og platforme. Opgaverne forudsætter derfor solid erfaring med fullstack udvikling inden for Microsoft teknologistakken, herunder, men ikke begrænset til, webbaserede løsninger i JavaScript frameworks (fx Vue.js og/eller Blazor), backend udvikling i .NET (C#) samt arbejde med relevante databaseteknologier såsom MS SQL og/eller MongoDB. Endvidere indgår anvendelse af Microsoft Azure som cloud platform (PaaS), brug af GIT til versionsstyring samt CI/CD processer, herunder Azure DevOps, som en integreret del af opgaveløsningen.
Udbuddet er opdelt i tre (3) delkontrakter, som hver resulterer i indgåelse af én selvstændig kontrakt. En ansøger kan alene ansøge om prækvalifikation til én (1) delkontrakt. Delaftalerne dækker følgende specialistområder:
Delkontrakt 1 – Webteknologier
Delkontrakten omfatter IT-konsulentydelser vedrørende design, udvikling og videreudvikling af webbaserede løsninger, herunder rådgivning om teknologivalg og arkitektur med fokus på brugervenlighed, kvalitet og indbygget sikkerhed.
Delkontrakt 2 – Cloud-platform (Microsoft Azure)
Delkontrakten omfatter IT-konsulentydelser vedrørende etablering, videreudvikling og anvendelse af cloudbaserede løsninger på Ordregivers cloud-platform (Microsoft Azure), herunder rådgivning om platformstjenester, arkitektur, drift og sikkerhed.
Delkontrakt 3 – Integration
Delkontrakten omfatter IT-konsulentydelser vedrørende integration mellem interne og eksterne systemer, herunder design og implementering af integrationsløsninger med fokus på sikker dataudveksling og stabil systemunderstøttelse.
Ordregiver garanterer for hver delkontrakt et gennemsnitligt timeforbrug på 75 timer pr. måned, opgjort over en sammenhængende periode på 12 måneder. Garantien indebærer, at den tildelte leverandør er sikret betaling for dette gennemsnitlige timeforbrug, uanset variationer i det faktiske månedlige forbrug.
Det samlede forventede gennemsnitlige timeforbrug, inklusive den garanterede minimumsydelse, er herudover estimeret til:
• ca. 100 timer pr. måned for Delkontrakt 1 – Webteknologier
• ca. 150 timer pr. måned for Delkontrakt 2 – Cloud-platform (Microsoft Azure)
• ca. 100 timer pr. måned for Delkontrakt 3 – Integration
De anførte forventede timeforbrug er alene vejledende og baseret på Ordregivers nuværende behov og historiske data. Det faktiske timeforbrug kan variere betydeligt fra måned til måned, herunder i perioder med lavere aktivitet, eksempelvis i ferieperioder, og udgør ikke en garanti for et bestemt månedligt forbrug.
Leveringen af ydelserne forudsætter et nært og tillidsfuldt samarbejde med Ordregiver. Der stilles krav om, at den tildelte konsulent kan møde fysisk på Ordregivers lokation i Aarhus, som det primære arbejdssted. Såfremt opgaveløsningen kræver fysisk fremmøde andre steder, herunder i København, skal konsulenten kunne møde efter Ordregivers anvisning. Arbejdet kan tilrettelægges som hybridarbejde, men fysisk fremmøde kan være påkrævet løbende og fastlægges efter Ordregivers behov. Arbejdet udføres endvidere på Ordregivers IT-udstyr. Leverandøren skal desuden kunne samarbejde med leverandører på de øvrige delkontrakter og prioritere opgaver i overensstemmelse med Ordregivers behov.
Yderligere oplysninger om opgavens indhold, krav til ydelserne samt de specifikke kompetencer, der efterspørges under de enkelte delkontrakter, fremgår af Kontraktbilag 1 – Kravspecifikation.
| Ilmoitusnumero |
129541-2026 |
| Ilmoitusta kuvaavat CPV-Koodit |
Ohjelmointi ja siihen liittyvät neuvontapalvelut (72200000), Valmisohjelmien ohjelmointipalvelut (72210000), Järjestelmiä ja tekniikkaa koskevat konsulttipalvelut (72220000), Tietotekniset palvelut: neuvonta, ohjelmistojen kehittäminen, Internet ja tuki (72000000), Tietokonelaitteistoa koskevat konsulttipalvelut (72100000) |
| EUVL S |
38/2026 |
| Ilmoitustyyppi |
Hankintailmoitus (tarjouspyyntö) |
| Aluekoodi |
|
| Osoitetiedot |
Folkekirkens It København V kontakt@tohv.dk https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/129541-2026 |
| Osoite, johon tarjoukset tai osallistumispyynnöt on lähetettävä |
|
| Liitteet |
|
| Lähde |
TED |