Markedsdialog vedrørende OSM2 applikationsdrift, applikationsvedligehold og videreudvikling

Frederiksberg, Tanska | Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Julkaistu 4 kuukautta sitten | 18.8.2025 Alkuperäinen ilmoitus

Formålet med markedsdialogen er at drøfte et evt. udbud af applikationsdrift, -vedligehold og videreudvikling af OSM2 med relevante leverandører. Centrale emner i dialogen vil være en drøftelse af de efterspurgte ydelsesområder og snitflader ift. markedskonforme ydelser og modenhed i markedet, pris- og leverancemodeller, udbudsparathed og transitionsforløb, tidsmæssige overvejelser ift. videreudviklingsplaner samt indblik i typiske omkostningsdrivere, risici og opmærksomhedspunkter.

OSM2 er et it-system hos Skatteforvaltningen, der er udviklet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) samt underleverandører hertil for at understøtte EU’s regler på momsområdet. Systemet anvendes af Skattestyrelsen som støtteværktøj til administration af området. Formålet er at lette virksomhedernes administrative byrder ved afregning af moms ifm. salg af varer og ydelser til forbrugere gennem frivillig registrering på ordningen. Det sker bl.a. ved at understøtte en direkte momsafregning fra EU-virksomhed til forbrugerland ved salg fra virksomheder til private forbrugere i EU-lande.

Systemet understøtter Skattestyrelsens processer omhandlende løbende angivelser, afregning og betaling af indeholdt moms ved salg til privat forbruger i EU, hvor momsen tilfalder forbrugslandet. OSM2 modtager og validerer data fra andre systemer igennem en række forskellige integrationer, herunder data vedr. registreringer, angivelser, fordringer, betalingsmeddelelser og valutakurser. OSM2 udstiller ligeledes data til overførsel igennem en række systemer og en række forskellige integrationer. Systemet processerer indlæste data med henblik på at validere, registrere og klargøre data til afsendelse. Systemet processerer data, der indgår i statsregnskabet (§38).

OSM2 er den danske del af EU’s 'One Stop Shop' (OSS) netværk og håndterer årligt ca. 9000 momsangivelser fra 2376 danske virksomheder, som repræsenterer knap 2 milliarder kroner i opkrævet moms, der udveksles mellem Danmark og de øvrige EU-lande. OSM2 har i 2024 modtaget +170.000 angivelser – og et tilsvarende antal betalinger. Disse kommer fra hovedparten af de ca. 160.000 EU-virksomheder, som samlet set er tilmeldt OSS i EU. OSM2 har i 2024 derudover modtaget svar på ca. 190.000 registreringsforespørgsler og ca. 11.000 angivelsesforespørgsler. Antallet af modtagne beskeder har været stigende i 2025.

OSM2 it-understøtter endvidere SMV-ordningen, der håndterer små virksomheder, som ønsker momsfritagelse i EU-lande. Momsfritagelse kan opnås, hvis virksomhedens omsætning er under konkrete tærskelværdier. En virksomhed registrerer sig på SMV-ordningen via OSM2, og angiver hvilken omsætning den forventer ved salg til de enkelte lande. Herefter træffes afgørelse i det enkelte land, om virksomheden kan tillades momsfritagelse.

Systemet er baseret på en Enterprise Java-arkitektur og er opdelt i domæner og services, som drives i en virtualiseret infrastruktur (containers). Systemet er en del af Skatteministeriets systemportefølje og integrerer i vid udstrækning med delte services indenfor Skatteministeriets IT-landskab, ligesom systemet har et antal integrationer med eksterne systemer, vigtigst af alt resten af EU One Stop Shop, via et netværk kaldet CCN. Internt kommunikerer systemets komponenter via REST og Kafka. Data lagres i relationel database (PostgreSQL) samt i ElasticSearch.

Den eksisterende opgavevaretagelse med applikationsdrift, -vedligehold samt videreudvikling af mindre ændringer såvel som større videreudviklingsprojekter varetages i dag af 3 kontorer i drift- og videreudviklingsorganisationen i UFST på ca. 82 FTE’er (heraf ca. 35 eksterne), hvoraf opgaver indenfor applikationsdrift- og vedligehold udgør ca. 1/3, mens videreudvikling udgør de resterende ca. 2/3. Infrastruktur- og platformsdriften varetages internt, hvilket også vil være tilfældet fremover.

OSM2-løsningen gik live med OSS-særordningerne den 1. april 2021 og SMV-ordningen 1. januar 2025, og der er efterfølgende sket forretningsmæssig videreudvikling og stabilisering af systemet frem til primo 2024, hvor systemet overgik fra projektstatus til drift. Der tilgår løbende nye krav til systemet i takt med, at lovgrundlaget for området udvides, ligesom den forretningsmæssige videreudvikling og den tekniske stabilisering fortsat pågår. Systemets hovedanlæg afskrives indtil udgangen af 2035.

Ilmoitusnumero 539873-2025
Ilmoitusta kuvaavat CPV-Koodit Valmisohjelmien ohjelmointipalvelut (72210000), Tietojärjestelmän auditointi- ja testauspalvelut (72800000), Järjestelmiä ja tekniikkaa koskevat konsulttipalvelut (72220000), Asiakaskohtaisten ohjelmistojen kehittämispalvelut (72230000), Järjestelmäanalyysi- ja ohjelmointipalvelut (72240000), Järjestelmä- ja tukipalvelut (72250000), Ohjelmistoihin liittyvät palvelut (72260000), Ohjelmistotuki (72261000), Ohjelmiston kehittämispalvelut (72262000), Ohjelmiston toteutuspalvelut (72263000), Ohjelmiston kokoonpanopalvelut (72265000), Ohjelmistokonsulttipalvelut (72266000), Ohjelmistojen ylläpito- ja korjauspalvelut (72267000), Ohjelmiston toimituspalvelut (72268000), Datapalvelut (72300000), Tietokonepalvelut (72500000), Ohjelmointi ja siihen liittyvät neuvontapalvelut (72200000), Tietotekniset tuki- ja neuvontapalvelut (72600000)
EUVL S 157/2025
Ilmoitustyyppi Ennakkoilmoitus julkisesta hankinnasta
Aluekoodi
Osoitetiedot Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Frederiksberg
Zunia.Ahsan@ufst.dk
https://ted.europa.eu/da/notice/-/detail/539873-2025
Osoite, johon tarjoukset tai osallistumispyynnöt on lähetettävä
Liitteet
Lähde TED